Æblekage

Hvis du lige står og har lidt gode madæbler til overs. Så er denne æblekage et godt bud på hvordan de kan komme til god brug.

Ingredienser

Dej:
1 æg
1½ dl sukker
1 1/4 dl sødmælk
3½ dl hvedemel
2 spsk margarine
2 tsk bagepulver
Fyld:
2-3 æbler
3-4 spsk sukker
3-4 tsk kanel

Vejledning

Ovnen sættes på 200 grader. Formen fores med bagepapir. Æblerne skrælles, udhuses og skæres i tynde skiver. Sukker og kanel blandes i en pose, æblebådene rystes i den. Fedtstoffet smeltes og afsvales. Æg og sukker piskes sammen. Der tilsættes mælk, mel, fedtstof og bagepulver.Dejen hældes i formen, og æblebådene lægges ned i dejen. Hæld evt sukker, kanel eller mandler på. Kagen bages lysebrun i ca 30 min ved 200 grader.