Lasagne

Til 8 pers.

Hjemmelavet lasagne

Skøn hjemmelavet lasagne helt fra bunden. Kan med fordel forberedes i forvejen så den bare er klar til at smide i ovnen. Lasagnen er nem at lave til mange personer, eller så du har til flere dage.

Ingredienser

500 g lasagneplader
2 spk olie
2 hakkede løg
1 kg hakket oksekød-10-12%
2 tsk salt og 1 tsk peber
2 tsk timian
2 tsk oregano
1 dåse tomatpure og 1 dåse flåede tomater
evt 3 revne gulerødder
Bechamelsovs:
30 g margarine
6 spk mel
8-10 dl skummetmælk
salt, peber
1-2 tsk revet muskatnød
300 g revet ost-cheasy

Vejledning

Svits løg og kød. Tilsæt krydderier og tomat og lad det småkoge ca. 10 min.
Bechamelsovs:
Smelt margarine i gryde. Tilsæt mel og derefter mælk lidt efter lidt.
Kom krydderier og revet ost i.
Lad sovsen komme i kog. Smag på den.
Kødsovs, lasagneplader og Bechamelsovs lægges i lag i et fad. Slut med bechamelsovs og drys med rasp.
Bages 35 min. Ved 200 grader lidt nede i ovnen.